Sneak peek: MAC Mineralize Blush Miss Behave fra Quite Cute
Vi har fået lov at kigge på en af tingene fra den nye Quite Cute kollektion, som ellers først kommer til april. Det drejer sig om en af de mineralske blushes, nemlig Miss Behave. Den er beskrevet som en Light beige with pearly mint green heart. Og det må man sige er korrekt. Den er en yderst lys beige.
Så diskret at da min mand og Pudderdåsernes husfotograf skulle tage billeder af den på min arm måtte jeg stå og pege, så han kunne se, hvor den var.
Så hvis du er mørkere i huden end mig, så vil du synes den er for lys. For den er virkelig meget lys og meget diskret. Hvis du derimod er meget lys i huden, vil du sandsynligvis elske den. For MACs Mineralize Blushes er skønne i konsistensen. Fine og silkebløde i det. Men jeg skal nok have en med lidt mere farve i.
Er dette en farve, der frister nogen af jer?